Hvorfor holde sig væk, når chancen er der for at komme med til en af årets fedeste fester? Stenbro’en! Så min lørdag gik med at ta’ en masse fede billeder fra en dag med mange flotte opvisninger, efterfulgt af et brag af en fest! Lækkert at mærke gymnastik-suset igen – også selv om jeg ikke selv skulle på gulvet – fuuuck hvor jeg savner det!
Jeg pt. i gang med at uploade billeder. Jeg har også optaget lidt video fra Rigtige Mænd og Ringsted, som kommer op senere.


Galleriet findes her: http://drengeroeven.dk/foto/2010/Stenbrostaevne
Landsstævnet i Holbæk var en fed afslutning på gymnastikken. Og når jeg skriver afslutning er det i bogstaveligste forstand. Min plan(ikke at jeg er god til at planlægge) er at skære gymnastikken ud af mit liv halvanden år frem. Der er kommet noget i vejen …
Jeg er blevet optaget på min uddannelse, Professionsbachelor i webudvikling som udbydes af Erhvervsakademiet Copenhagen Business med en undervisning der afholdes på København Nord i Kgs. Lyngby.
Uddannelsen tar’ halvanden år, og skulle gerne kvalificere mig til arbejde i quote: “virksomheder af alle størrelser” inden for webområdet. Spændene, tænker jeg!
5 km. derfra har jeg anskaffet mig en kollegiebolig på Nybrogård, som ligger det mest fantastiske sted lige mellem Bagsværd- og Lyngby sø.
Selvom det er meget der skal forlades, og masse nyt der skal til at ske, føler jeg mig klar til at se om “faldskærmen holder”, når Drengerøven kaster sig i frit fald ud mod livets næste kapitel. Tirsdag flytter jeg ind, og onsdag er der undervisning, nye venner, madindkøb, og hvad kapitlet ellers kræver.
Siden her forbliver den samme(lidt endnu), til alle jer der er nostalgiske og har tid til at kigge tilbage.
Over den sidste måned har jeg lavet lidt investeringer på fotofronten. Min almindelige kamera-/objektiv-taske, er blevet suppleret med en lyssætning, som bl.a. er kommet til at indeholde stativer, paraplyer, flashenheder, og trådløs sender.
Sættet er nuanceret men stadig fleksibelt, og gør det muligt at flytte det rundt, til dér hvor der måtte være brug for lidt ekstra lys.
Og da jeg jo er en gadgetnørd, har jeg valgt de største paraplyer jeg kunne finde. Med i alt fem paraplyer, hvor tre af dem har en diameter på 150cm, bliver pladsen dog hurtigt brugt op, så i øjeblikket går Drengerøven med tanker om at opløbe det Kongelige Teaters operahus

En hård men fantastisk weekend. Jeg har været ”hjælpende hånd” til DGI-børneholdenes fælles weekendtræning. Ca. 100 børn og unge der har været tæt på utrættelige. Det har betydet en hel masse modtagning, men også sjov og ballade. Jeg havde faktisk helt glemt hvor fedt og givende det er at ”rykke” gymnaster de små aldre.
Billeder blev der også taget lidt af. De er uploadet i albummet ”DGI Børnehold, Weekendtræning”.
Mange billeder blev det ikke til denne gang. Ret så få faktisk, når man tænker på der var blæs på i to timer. Min opfattelse er at jeg må have været svævede et sted mellem tilskuerpladserne og verdensholdsgymnastere, da de for få timer siden gav den max gas til deres afrejseopvisning i Birkerød. Måske var det fordi jeg denne gang kendte flere af ansigterne iblandt dem, at jeg følte min opmærksomhed blev suget helt ud på gulvet? – og det til trods for at jeg kun så halvdelen af opvisningen forfra, da fronten var todelt.
Flertallet af billederne, er af de personer som jeg kender bedst, og derfor ikke så sigende for hele opvisningen. Speciel hilsen herfra til Lotte, Kristoffer, Rune og HP. Held og lykke med rejsen!
Så er jeg på vej til Sauze D’oulx i Italien. Håber på at få nogle fede/flotte snebilleder dernede!
Regner med at billederne bliver uploadet mandag efter hjemkomst (d. 17/3). Hygge så længe!
Godt nytår alle sammen. Familie, venner og besøgende. Håber i må få en god aften og nogle venlige tømrer senere.
Siden er nu over et år gammel. WAOW! Trods et travlt år har det alligevel ladet sig gøre at uploade små 3.000 fotos og 37 blog-indlæg, foruden en masse filer til download.
Også besøgerantallet har været flot. I alt 23.959 besøg, og over 350.000 sidevisninger! Det er – gennemsnitligt – over 14 sidevisninger pr. besøgende, og må antyde nogle eget flittige besøgende (og forhåbentlig et godt indhold på siden).
Når vi snakker om tokeronex.dk, er et år lang tid. Det skal dog røbes at jeg i disse dage går og leger med idéer til et nyt og forbedret design og en smule ændringer i konceptet. Drengerøven skal sættes i forbindelse med mit domæne Drengerøven.dk, og der skal lægges mere vægt på fotos, og downloads. I besøgende skal også have større indflydelse. Formentligt via afstemninger, kommentarer og uploads. Alt i alt skal konceptet hen imod Web 2.0 som det hedder på nørdesprog.
Men en ting af gangen – først til nytårsballaden. Drengerøven er så godt som sluppet fri! Godt nytår
Så fik jeg endelig tid og overskud til at skrive igen. Det har været en hektisk tid efter hjemkomsten. For dem der ikke ved det endnu, har jeg nemlig haft en fed, men også uheldig tur til Sydamerika. I Columbia besvimede jeg efter at være dehydreret, og slog flere af mine tænder i stykker. I samme omgang kom jeg til skade med nakken og lænden, hvilket efterfølgende tager lidt tid – både til kiropraktoren, og forsikringsselskabet.
Men som sagt har turen været et hit! Jeg har fået oplevet en masse, og er specielt blevet ret forelsket i Brasilien – lækkert land! Jeg har samlet over 6.000 billeder + videoer ind, så det har været svært at sortere, for at kunne få nogle af dem på siden. Jeg er nået frem til 245 stk. som jeg lige har uploadet. Det kan være jeg uploader nogle fra en brasiliansk fodboldkamp (Brasilien/Ecuador) med 100.000 tilskuere senere.
Skulle jeg skrive om alle eventene ville det blive et meget langt blogindlæg, så jeg lader billederne tale for sig selv!
PS. Hva’ er det egentligt for et lortevejr i har reserveret herhjemme?!
Så har jeg været i Kastrup for at tjekke vores redskaber ind. PT sidder jeg hos en kammerats moster og venter på at klokken bliver 5 så jeg kan komme af sted. Sommerfuglene i maven har indtaget pladserne, og det brede smil er fundet frem. Det bliver en once-in-a-lifetime oplevelse.
De næste 3 uger har jeg tænkt mig at bruge på opvisninger/shows og workshops i Sydamerika. For dem der ikke er orienteret tar’ jeg med Viborgs Elitehold til Columbia og Brasilien for at turnere rundt, samt se en masse seværdigheder.
Jeg vil – så ofte som muligt – blogge (og ligge fotos op) her på siden, så familie og venner kan følge med.
Rent praktisk er der at sige, at jeg ikke har taget mobilen med da den vil komme mere i vejen, end komme til gode derhenne, så forvent ikke svar tilbage de næste uger – sorry.
Glæder mig til at kunne fortælle mere.