Én million visninger
Det sidste redesign + løbende forbedringer af Drengerøven.dk, har givet et boost i besøg – eller vigtigere endnu sidevisninger – på Drengerøven.dk. For sidevisningerne og den tid i besøgende er på siden fortæller mig noget om hvor godt siden fungerer og hvor spændene indholdet er.
Ude i horisonten har jeg i længere tid haft et mål for siden. Et mål der virkede helt surrealistisk, men ikke desto mindre var et mål: Én million sidevisninger på et år. Med det sidste boost af besøg og sidevisninger, har målet nærmet sig hurtigere end nogensinde før, og i dag skiver jeg dette indlæg fordi målet er nået!
Én million tak til jer brugere af Drengerøven.dk. Det er super fedt og meget tilfredsstillende at se sin side vokse i det tempo den har gjort. Tak for jeres besøg, og jeres anbefalinger af siden!
Tips til andre udviklere
- Opbyg et brand/navn der er nemt at huske
- Skab spændene indhold, og hav masser af det
- Vandmærke/logo på dine fotos (skaber trafik)
- Optimér din sides hastighed (JavaScript, Ajax, Preload)
- Blikfang på din forside, så du ikke mister dine besøg
- KISS (Keep It Simple and Stupid)
- Vær’ konsekvent i dit udtryk
